
HÅNDVÆRKET
VORES PRODUKTION
For os på VANBRUNN er gode priser vigtige, men ikke det vigtigste. Det vigtigste for os er, at vores smykker er af en kvalitet, som gør dem meget holdbare, ikke taber formen, farven eller i værste fald en diamant.
Mange har store problemer med allergiske reaktioner fra diverse metaller, og vi gør derfor alt for at minimere brugen af sådanne metaller. Alle vores ringe er helt nikkelfrie, og de gennemgår en nikkelprøve før levering. Vi tilbyder kvalitet af højeste klasse, da vores smykker er fremstillet af de førende håndværkere i England. Vi har valgt at fremstille næsten alle vores ringe i Birminghams anerkendte julvelérkvarter, da en større samlet viden om netop smykkefremstilling og diamanter er samlet ét sted. Dette giver os i princippet mulighed for at fremstille enhver tænkelig ring i mange forskellige designs. Mange har i forbindelse med et bryllup talt med en dansk guldsmed, som har afvist at lave bestemte designs på grund af begrænsede muligheder for at fremstille præcis den ring, kunden efterspørger. Er du i samme situation og på udkig efter et unikt design? Så tøv ikke med at kontakte os. En anden god grund, til at vi fremstiller ringene i Birmingham, er, at alle vores ringe testes af uafhængige parter for at undersøge, at de indeholder det lovede metal. Du kan se dette i ringen, da den vil have et "Hallmark" tilhørende Assay Office i Birmingham, som garanterer, at en ring i 18K guld eksempelvis får stemplet 750, som står for 75% guld eller 18/24 (karat).
Mange af vores konkurrenter vælger at få fremstillet deres smykker i lande uden den samme kultur, forudsætninger og viden. Men det er ikke bare dumt, det også helt forkert at gå på kompromis med smykker, man skal gå med hver dag resten af livet.


VORES DIAMANTER
Alle vores diamanter er garanteret konfliktfrie og af en meget høj kvalitet. Faktisk er de ofte lidt over den kvalitet, du finder hos din almindelige guldsmed. Hvis du køber en alliancering hos os, har diamanterne kvaliteten G (Top Wesselton) samt VS1-VS2. Da disse diamanter er små, certificerer man dem ikke, så informationer som slibekvalitet, polering osv. findes ganske enkelt ikke. Man certificerer dem ikke grundet prisen, da hver diamant koster 200-300 kroner ekskl. fragt og moms at certificere. Dermed ville en alliancering eller lignende blive ekstremt meget dyrere, hvis hver diamant havde et separat certifikat.
Med vores enstensringe og øvrige ringe kan du vælge en diamant ledsages alle runde sten over 0.30 Carat leveres med et certifikat udstedt af GIA. For andre former medfølger et certifikat, hvis diamanten vejer mere end 0.50 Carat. Ved vurdering af diamanter har GIA de strengeste krav, og det er også det dyreste certificeringsinstitut. Vi mener, at når man som kunde køber noget så eksklusivt som et diamantsmykke, er det vigtigt, at en uafhængig ekspert har vurderet produktet, så man kan vide sig sikker på, at diamanten er ægte og holder den lovede kvalitet.
For laboratoriedyrkede medfølger et certifikat fra IGI, når du køber en rund diamant, der vejer fra 0.30 Carat og fra 0.50 Carat til andre former. Hvorfor vi har valgt at sælge laboratoriedyrkede diamanter med certifikater fra IGI, er fordi de er kommet længst med hensyn til certificering af laboratoriedyrkede diamanter, GIA udsteder endnu ikke certifikater for laboratoriedyrkede diamanter, hvorfor disse ikke er tilgængelige.
-2.jpg)

Når vi vælger vores håndplukkede diamanter, får du som kunde altid en diamant, der er vurderet til mindst H rent farvemæssigt, hvilket svarer til Wesselton, samt en klarhed vurderet til SI1. Vi har valgt disse kvaliteter af den grund, at de besidder de bedste egenskaber til prisen. En H-farvet diamant er altid helt hvid, hvis du betragter den med det blotte øje i en ring. For en ikke-ekspert er det i princippet umuligt at se en anden farvenuance, det samme gør sig gældende for klarheden. Alle vores udvalgte sten med SI1-klarhed er rene fra indeslutninger med det blotte øje.
Men vi stiller os ikke tilfredse med det. Vi vælger kun diamanter med "Excellent" slibning. Vi synes, at slibning er det allervigtigste, da det det er afgørende, hvor meget diamanten glitrer og skinner. En Excellent slebet diamant gør også, at den opleves som større, hvidere og skjuler imperfektioner bedre. Selvom en diamant er vurderet som Excellent, tager vi det skridtet videre og undersøger alle vinkler på den respektive diamant nærmere for at sikre, at vi virkelig kun får det bedste af alle diamanter. Vi sikrer også, at diamanten ikke er "mælkeagtig", dvs. at den fremstår grålig. Uden alle disse kvalitetsforanstaltninger ville vores diamanter sikkert have kostet halvt så meget, som de gør i dag. Men for os er kvaliteten, herefter kommer en god pris. Kort sagt den bedste kvalitet til den laveste pris. Hvis du vil have hjælp til dit ringkøb, eller vil have en diamant, som ikke er i "rullemenuen", kan vi selvfølgelig arrangere det for dig. Tøv aldrig med at kontakte os.
-3.jpg)



























