
KØB RINGE I PLATINA
Platin eller platinum, som det hedder på engelsk er det mest eksklusive af alle ædelmetaller og er blevet et af de mest almindelige materialer ved valg af forlovelses- samt vielsesringe. Det er hele 30 gange mere sjældent end rent guld. Hvert år produceres der 133 tons platin på verdensplan, mens guldproduktionen ligger på omkring 1752 tons. Men da der er meget mere guld i omløb end tidligere, er disse tal dog ikke helt retvisende.
Platin skinner på en måde, som er meget lig rhodiumbelagt hvidguld og sølv med en kraftig hvid tone. Som diamanter varer platin for evigt, og er derfor det ultimative komplement til en diamant. Ordet platin stammer fra Spanien og betyder "lille sølv", og som navnet antyder blev navnet opfundet på et tidspunkt for lang tid siden, da man ikke havde så stor kendskab til de forskellige metaller.

Siden man introducerede platin på det internationale smykkemarked i 1975, har man oplevet en stabil vækst. I Danmark har det dog været lidt anderledes, da danskere generelt ikke bruger lige så mange penge på deres ringe, som mange gør i eksempelvis USA og Storbritannien, hvor platin er ekstremt populært. Men vi og hele smykkeindustrien mærker dog en markant stigning i efterspørgslen på dette ædelmetal. Flere og flere har opdaget fordelene ved platinringe og er klar til at betale mere for at få fingre i en ring i platin. Vi er stolte af at være en af Nordens største leverandører af platinsmykker, og en stor del af de ringe, vi sælger, er netop lavet af dette metal. Mange af vores kunder efterspørger holdbare ringe, som de ikke behøver at rhodiumbehandle for at holde sølvfarven. Her er platin det bedste valg i alle kategorier.
Holdbarheden er den primære årsag til platins popularitet. Metallet har en meget høj densitet (massefylde), som er med til at gøre metallet utroligt slidstærkt og modstandsdygtigt, hvilket bidrager til at holde en ædelsten på plads. Rent platin er faktisk hårdere end rent jern, og den høje densitet gør platin stærkere end guld. Generelt plejer man at sige, at platin er dobbelt så holdbart som guld. Platin har en naturlig hvid farve, er vedligeholdelsesfrit og bevarer udseendet på en enestående måde. Trods platins modstandsdygtighed er metallet ikke resistent mod ridser, men de fleste betragter deres ridser som en unik patina på ringen, og når platin er massivt og helt uden overfladebehandling, er farven på den eventuelt ridsede overflade ens med den, der var der før. Ved mindre ridser kan du uden de store problemer fjerne med en pudseklud eller indlevere ringen til polering hos os. Denne service tilbyder vi alle vores kunder helt gratis.
Hordan er platin legeret?

Vores legering er en af de stærkeste på markedet, og samtidig er den meget velegnet for smedene at arbejde med. Platin er et af de reneste metaller og meget mere sjælden end guld, og dermed er metallet langt dyrere end guld. Vores platin har en andel på mindst 95%, og renheden betyder, at metallet er optimalt til allergikere og andre med følsom hud. Legeringen kaldes PT950, altså 950/1000 rent platin, de resterende 5% består af et andet metal i platinfamilien, og i vores tilfælde er det kobolt til diamantringe samt wolfram til ringe uden sten. At vi har valgt at legere ringe uden sten med wolfram skyldes, at det bliver ekstremt hårdt og modstandsdygtigt. Ulempen er, at arbejdet bliver hårdere for vores smede, når de laver jeres ringe. Man legerer med kobolt for at få en legering, der er lettere at arbejde med, og som er bedre egnet til de fleste diamantringe med flere eller mindre detaljer. Detaljerne havde været meget svære eller i nogle tilfælde umulige at skabe med en wolframlegering.
Platin legeres også med ruthenium, iridium og palladium samt visse andre metaller. Afhængigt af platins metallegering vil jeres smykker have forskellige egenskaber, og visse legeringer er bedre egnede til eksempelvis ringe uden sten, mens andre er bedre egnede til ringe med mange detaljer.
Alle vores ringe testes af en uafhængig tredjepart, for at I som kunder kan vide jer sikre på, at jeres platin virkelig er platin, og at mængden er korrekt. Da vores ringe fremstilles i Birmingham, England, er det the , Assay Office som tester de. The Assay Office . Kort sagt er The Assay office et test- og forskningscenter, som kun er beregnet til smykker. Du kan selv se, om din ring er testet ved at se inde i den. Dels finder du vores sejl "HM" samt PT950, som står for 950/1000 Platin, altså 95% rent platin
Såden vedligeholder du platin
Generelt er det meget nemt at vedligeholde platinsmykker. Ofte er det nok med sæbe og lunkent vand, hvorefter man forsigtigt børster med en blød børste, såsom en tandbørste. Til den sluttelige finish anvendes en blød klud til at polere ringen. Hvis du gerne vil have ringen til at se så ny ud som muligt, er det som med alle andre smykker bedst at aflevere den til en guldsmed og bede dem om at polere den. Da platin er noget hårdere end eksempelvis guld, kræver det ofte et større arbejde for at få metallet til at skinne helt blank igen. I modsætning til hvidguld har platin ikke brug for overfladebeskyttelse eller rhodiumbelægning for at bevare metallets helt hvide/sølvfarvede udseende, da det helt naturligt har en hvid/sølvfarvet nuance.
En meget almindeligt forekommende misforståelse er, at platin ikke kan blive ridset, og at man kan udsætte det både for det ene og det andet. Men som med alle vores ringe er det vigtigt at være forsigtig, da det er muligt at ridse platinringe, hvis du udsætter dem for kontakt med andre hårde overflader. Derfor anbefaler vi, at du undgår havearbejde, træning i fitnesscenter og lignende aktiviteter med din platinring, hvis du ikke ønsker at ridse den unødigt. De fleste betragter dog ridserne i ringen som en unik patina, der snarere er et tegn på livets gang end noget grimt, man ønsker fjernet igen.
Hvis du i fremtiden får brug for at få justeret størrelsen på din platinring, da den ikke længere passer til din finger, bør du henvende dig til os eller en guldsmed, der arbejder med platin, da man skal bruge specialviden og værktøj. Mange danske guldsmede undgår helst at arbejde med platin, da de enten mangler det rigtige værktøj eller kundskaber.
Platin eller palladium
Som forbruger kan det være noget nær umuligt at se forskel på de to forskellige metaller Palladium og Platin. Rent udseendemæssigt er de i princippet identiske, selvom man kan se en vis nuanceforskel, hvis man sammenligner dem ved siden af hinanden. Den nemmeste metode til at vurdere, om det er palladium eller platin, er, ved at veje de to metaller. For platin er nemlig meget tungere end en tilsvarende ring lavet i palladium, og mange forbinder vægten med eksklusivitet. Platin er et meget mere veletableret begreb. Bare tænk på alle de produkter, der er blevet navngivet efter metallet - platinkort, platinplade, platinmedlemskab og så videre.
Men hvilket metal er så hårdest? Det afhænger af legeringen, men generelt er platin stødsikkert, mens palladium er mere modstandsdygtigt over for ridser. En fordel ved platin er, at færre personer får en allergisk reaktion af platin sammenlignet med palladium, selvom begge metaller er velegnede til allergikere. Hvad skal du vælge? 80% af alle vordende brude i USA foretrækker platin. Men intet taler for, at det ene metal er bedre end det andet, det afhænger blot af hvilke egenskaber, man foretrækker. Hvis valget står mellem hvidguld, palladium og platin, er det faktisk kun prisen, der taler mod platin. Hvis budgettet tillader det, gør de fleste klogest i at vælge platin som vielses- og forlovelsesringe, da man kan bære dem resten af livet.
Fordele og ulemper
Fordele ved platin
Massivt sølvfarvet.
30 gange mere sjældent end guld.
Mister ikke så meget metal ved stød som eksempelvis guld.
Næsten ingen vedligeholdelse.
Stærkt og holdbart, hvilket får det til at holde meget bedre fast i diamanter end guld.
Det mest eksklusive metal til et smykke.
Tungt grundet høj densitet.
Høj status.
Perfekt til allergikere med meget få tilfælde af allergiske reaktioner (hypoallergeniskt).
Ulemper ved platin
Er dyrere end guld og andre ædelmetaller.
Får hurtigt overfladeridser.
Er svært for guldsmede at arbejde med.
Øvrige oplysninger
Under anden verdenskrig besluttede USA at forbyde al anvendelse af platin, medmindre det blev brugt til militære formål, da det blev betragtet som strategisk vigtig betydning.
Selvom man allerede opdagede platin i det 18 århundrede, fandt man først metoder til at anvende det i løbet af det 20. århundrede. Dette skyldes, at platin er et ekstremt hårdt metal, og at man derfor først senere opnåede den nødvendige viden til at kunne arbejde med metallet.
Platin smelter først ved 1772 grader og koger ved 3827 grader.
Det meste af verdens platin produceres i Sydafrika (77%) og Rusland (13%)



























