
Moissanite
Hvad er en moissanite/moissanit?
Moissanit er en ædelsten, der blev opdaget ved et tilfælde i 1893. Den franske forsker Henri Moissan, som senere vandt Nobelprisen i kemi, opdagede mikroskopiske partikler i et krater fra en meteorit, der havde ramt jorden. Han troede først, at han havde opdaget diamanter, men et par år senere fandt han frem til, at de krystaller, han havde fundet, havde en anden sammensætning. Henri Moissan havde opdaget moissanit, som på mange måder ligner en diamant. Forskellen er, at i stedet for hårdt presset kul, som en diamant er lavet af, består en moissanit af såkaldt kiselkarbid. En naturlig moissanit er meget sjælden, og derfor fremstilles næsten alle moissanitter på et laboratorium.

Fakta om en moissanit sammenlignet med en diamant
HÅRDHED
MOISSANIT
Man måler alle ædelstenes hårdhed ved hjælp af Mohs hårdhedsskala, der viser en ædelstens ridsefasthed. En moissanit scorer 9.25 på denne skala, hvilket er højt, og med andre ord betyder dette, at en moissanit er modstandsdygtig og hård i sit design. Det er værd at bemærke, at en diamant scorer 10 på skalaen og er næsten fire gange stærkere end en moissanit. Man kan uden problemer bære en moissanit hver dag, og den passer dermed eksempelvis godt i en forlovelsesring. Men man skal være ekstra påpasselig med en moissanit, da den er blødere end en diamant, som er verdens hårdeste materiale.
DIAMANT
Efter alle nutidige standarder og viden er diamanter verdens hårdeste mineral, og har dermed nummer 10 på Mohs hårdhedsskala. Det er altså en utrolig holdbar ædelsten, som er perfekt egnet til at bære hver dag. En diamant er næsten fire gange hårdere end en moissanit, selvom det ikke lyder som den store forskel med henholdsvis 9.25 og 10 på hårdhedsskalaen.
GLANS
MOISSANIT
Hvis man sammenligner diamanter og moissanitter med hinanden, adskiller de sig lidt i oplevelsen, da facetternes mønstre er lidt forskellige. En moissanit kan nogle gange opleves som at have en regnbue af farver i sig, og bliver sagt at gengive en diskokugle-effekt, især i sollys. Et trænet øje kan se forskel på en moissanit og en diamant ved at sammenligne farven og glansen. En moissanit kan undertiden opleves som for livlig, da den gengiver meget farve i sin glans i modsætning til en diamant, som har et renere og mere eksklusivt indtryk.
DIAMANT
Hvad angår farve og glans har en diamant ofte et mere rent indtryk. En diamant har ganske enkelt ikke lige så mange gen-refleksioner i farve sammenlignet med en moissanit, hvis refleksioner kan opleves som for meget og næsten kunstige. Med andre ord mener vi, at en diamant er det mest klassiske valg.
FARVE
MOISSANIT
Uanset om en moissanit er vurderet farveløs, kan den stadig opleves som at have visse farver i et bestemt lys. Ofte kan den vise farver som gul eller en grå tone, men det er kun i bestemt lys, og derfor opfattes den stadig som stort set farveløs. Moissanitterne i vores sortiment er vurderet til at være næsten farveløse.
DIAMANT
En diamant har en naturlig farve, og hvis den vurderes som værende farveløs, har den ingen toner af andre farver, hvilket får den til at opleves som koldere og mere farveløs sammenlignet med en moissanit, hvilket normalt opfattes som noget positivt.
PRIS
MOISSANIT
Prisen er ofte afgørende for, om man vælger en diamant eller en moissanit, da en moissanit er langt lavere prissat end en diamant. Det er også lettere at prissætte end en diamant, da de er lavet på et laboratorium og ikke har så mange kriterier at tage hensyn til sammenlignet med en diamant, som kan variere mere i kvalitet.
DIAMANT
En diamants pris er højere, uanset om den er naturlig eller dyrket i et laboratorium. Dette skyldes, at man skal tage hensyn til flere kriterier såsom carat, slibekvalitet, farve og klarhed. En diamant er også, hvis den er dyrket i et laboratorium, vanskeligere at fremstille end en moissanit. Derudover er det en selvfølge, at naturlige diamanter er dyrere, da de er kunstværker af naturens kræfter. En ægte diamants fremstillingsproces slår kort sagt både diamanter dyrket laboratorium samt andre ædelstene med flere længder.



























