
EN DIAMANTS REJSE
Vi vælger verdens bedste diamanter, som er unikt skabt til dig. Lad os fortælle lidt om din diamants rejse, inden den forberedes til sin livslange rejse.
MINEN
Når du har foretaget din bestilling, begynder vi at lede efter din perfekte diamant. Din diamant blev skabt for millioner af år siden, og graves nu op til overfladen for at kunne bæres i en livstid og af generationer fremover. Vi vælger hver diamant unikt med de perfekte mål i tankerne.


SLIBNING
En usleben diamant ligner ofte to sammensatte pyramider, og sorteres og kortlægges herefter for at vurdere, hvordan man skal slibe diamanten for at få den bedst mulige form til netop den specifikke diamant. Værktøj bruges til at scanne diamanten for at se indeslutninger, og hvordan lyset bevæger sig gennem diamanten. Afhængigt af lysets spredning i diamanten bliver den slebet i forskellige former og caratvægt for at få det bedst mulige resultat.
POLERING
Diamanten sendes herefter til en professionel diamantsliber, som primært ligger i Indien, Israel og Belgien. Den slibes til den ønskede form, og herefter poleres facetterne for at sikre det bedst mulige slutresultat. Når man polerer og sliber en diamant, er det altid en vurderingssag, da man ikke vil polere for meget af caratvægten væk. Derudover stræber man også efter at få en så god slibning som overhovedet muligt, hvilket gør det til en kompleks proces, der kræver enorme faglige evner.


GIA
Diamanterne sendes anonymt til GIA for at gennemgå en upartisk vurdering. De vurderes efter de 4 C’er, som er slibning, farve, klarhed og carat. GIA kontrollerer også diamantens sammensætning for at sikre, at diamanten ikke er dyrket på et laboratorie eller behandlet med eksempelvis HPHT (high pressure, high temperature).
KONTROL
Når GIA sender diamanten tilbage til vores diamantslibere, køber vi diamanten. Diamanterne undersøges individuelt af endnu en upartisk specialist for at sikre, at vi får den rigtige diamant. Diamanterne sendes herefter til os for at gennemgå en anden undersøgelse for at sikre, at diamanterne overholder den kvalitet, som vi garanterer vores kunder. Vi kontrollere også, at diamanterne ikke har anmærkninger, hvilket ikke angives på GIA-certifikatet.

.png)
DIAMANTINDFATTEDE SMYKKER
Vores professionelle diamantindfattere indfatter diamanten. Hver diamant er unik, hvilket kræver en erfaren indfatter for at sikre, at de indfattes på den bedst mulige måde. Vi efterstræber altid så godt som muligt at indfatte diamanten for at fremhæve dens unikke egenskaber samt skjule mindre brister. Hvis en diamant eksempelvis har en indeslutning, forsøger vi at sætte en klo over denne for at skjule den, selvom indeslutningen ikke er synlig for det blotte øje.
SIDSTE KONTROL OG LEVERING
Vi foretager en sidste kontrol for at sikre, at de rigtige diamanter sendes til de rigtige kunder. Vi kontrollerer også metallet og sørger for, at diamanten er korrekt indfattet for at kunne holde resten af livet. Husk på, at det metal, som dit smykke er fremstillet af, vil bevæge sig en smule under daglig brug. Derfor anbefaler vi, at du sender dine smykker til os én gang om året for at sikre, at diamanterne stadig sidder, hvor de skal. Det gør vi helt gratis, du skal blot betale for fragten.




























