Indhold

En safir består af mineralet korund, der består af aluminiumoxid. Flere forskellige ædelsten indeholder mineralet korund, der indeholder spor af andre metaller såsom jern, krom og titan, bare for at nævne et par eksempler. Disse mineraler har stor betydning for ædelstenens farve, og safirer kan i princippet have alle farver som gul, violet, orange eller grøn. Med andre ord kan den have næsten alle farver undtagen rød, i det tilfælde kaldes den en rubin. Den mest almindelige farve på en safir er, som navnet afslører, blå, og den mest værdifulde safir har en kornblå farve. Denne farve skabes, når der er en større mængde jern og titan i korunden. I dag kan man finde safirer over hele verden, eksempelvis i Australien, Myanmar, Thailand og Brasilien.

Mohs hårdhedsskala

Mohs hårdhedsskala indikerer et minerals ridsemodstand. Mineralet med den største ridsemodstand er diamant, der scorer 10 af 10 på skalaen. Det er næsten fire gange så hårdt som eksempelvis korund, som dog er det mineral med den næst største ridsemodstand med 9 af 10 på Mohs skala. Safir og rubin er de eneste ædelsten med denne hårdhed. Mineraler med en hårdhed på 1-2 er meget udsatte, og kan ridses med et søm, eksempler på disse mineraler er talkum og gips. Mineraler, der scorer 5-6 på skalaen, kan ridses med et stålbor, for eksempel granat og opal. Ud fra et bearbejdningsaspekt er safiren en meget holdbar sten. Den største risiko ved safirer er under reparationer, da overfladen kan ætses ved opvarmning. Hvis dette sker, skal stenen poleres igen. Tilgængeligheden af safirer er næsten ubegrænset, og det er muligt at få både større og mindre sten uden problemer.

I dag er safiren en af de mest populære ædelsten, og i Danmark er det den mest almindelige ædelsten i smykkehandlen. Før man køber en safir, bør man dog have i tankerne, at ubehandlede safirer er en sjældenhed. En helt naturlig og ubehandlet sten kan være meget værdifuld og eftertragtet, især hvis den har den rigtige farve og klarhed. "Safirer, hvis farve eller kvalitet er blevet kunstigt forbedret, har i dag ikke den store værdi på markedet. Derfor er det vigtigt at vide, om en safir er ægte eller syntetisk, før du køber den. Især da visse behandlinger også påvirker kvaliteten, de kan eksempelvis blive skrøbelige af bestemte behandlinger, og går dermed lettere i stykker end en ægte safir. Syntetiske safirer bruges i dag i industrien, for eksempel som slibemidler, glidelejer og i optik.

Syntetiske safirer har eksisteret siden 1800-tallet, og forekommer derfor også i smykker fra den tid. Men hvorfor fremstiller man overhovedet syntetiske safirer? Som de fleste andre ædelsten kan safirer virke mere attraktive efter bestemte behandlinger. Det kan være alt fra glasfyldning, varmebehandlinger og diffusioner. De fleste safirer har gennemgået varmebehandling, det er de fleste klar over, og derfor har sælgere og leverandører ingen forpligtelse til at oplyse dette, da det er så almindeligt og nødvendigt. Men hvis stenen har gennemgået en anden behandling for at opnå en smukkere farve, såsom en diffusionsbehandling, skal dette oplyses, eller safiren skal nævnes som en syntetisk sten.