
En kærlighedshistorie i Altea, med Sanna Jörnvik Déman
Med funklende kærlighed og et strejf af magi skrev Sanna Jörnvik og hendes elskede Carl Déman et nyt kapitel i deres kærlighedshistorie. Ved et solskinsbelyst alter i spanske Altea var familie og venner samlet for at fejre parrets uforglemmelige bryllup. Fra de unikke detaljer til de dybe følelser fortæller Sanna om den mindeværdige dag, hvor to sjæle blev til én.

Kan du fortælle os om beslutningen om at holde jeres bryllup i Spanien? Hvad tiltrak jer til den lokation?
Vi holdt vores bryllup i Altea, Spanien. Vi har tilbragt meget tid der, siden vi mødte hinanden, så det føltes naturligt at holde det der. Derudover vidste vi, at der med garanti ville være sol og varme.
Fortæl os om jeres bryllups stil eller tema. Hvordan skabte I den ønskede stemning?
Vi ville gerne have, at det skulle være en kombination af spansk og svensk, så vi prøvede at inkorporere elementer fra begge stilarter. Blomster og indretning var meget skandinavisk inspireret af vilde blomster og skov, hvilket blev utroligt smukt. Stedet, hvor vi blev gift, er super gammelt, og har et smukt bevaret spansk palæ; den kombination var lige præcis, hvad vi gerne ville have.


Lad os snakke om de smykker, du bar på din store dag. Hvilke smykker valgte du og hvorfor? Hvilken betydning havde de for dig?
På den store dag bar jeg, blandt mange andre ting, Pæon-øreringene i guld, der, efter min mening, er de perfekte diamantøreringe til et bryllup - de er klassiske men sjove og lidt ekstra uden at være for meget. Jeg bar også et tyndt tennisarmbånd og en specialdesignet diamant C-halskæde. Jeg følte mig så smuk i VANBRUUN-smykkerne.


Fortæl os om dine fantastiske kjoler og det tøj, du havde på.
Jeg havde en hvid minikjole fra Rotate på til prøvemiddagen med et par Aveline hæle fra Jimmy Choo. Mit hår var sat op i en stram knude, og som smykke bar jeg Poppy-øreringene. Et klassisk, men alligevel moderne og mere ungdommeligt look, som føltes sjovt, da vi gerne ville have en god prøvemiddag.
Til selve brylluppet skiftede jeg tøj tre gang, hvilket muligvis var unødvendigt set i bakspejlet, men på det tidspunkt føltes det rigtigt og sjovt. Brudekjolen var en tidløs og elegant kjole, mens min anden kjole var min favorit. Det var en figursyet kjole med klokkeærmer og en dyb ryg, og den føltes bare som skabt til mig. Jeg følte mig utrolig smuk i den. Jeg kombinerede den med et par specialfremstillede sko fra min yndlingsdesigner, Anny Nord, det var en ære at have dem på!
Til efterfesten havde jeg en minikjole fra Eliatt på, som er helt magisk - kombineret med sneakers for at kunne have det sjovt til den lyse morgen.




Fortæl os om jeres bryllupsbilleder. Er der nogle yndlingsbilleder, du gerne vil dele, og hvad gør dem specielle?
Mine yndlingsbilleder er helt klart dem, vi tog ved solnedgang. Til at starte med var jeg lidt skeptisk over at skulle forlade middagen for at tage endnu flere billeder, men da vi ikke nåede at tage billeder af vores andet outfit før aftensmaden, skulle det gøres, og de billeder, som Fabian Wester tog af os ved solnedgang, var helt magiske og mine favoritter fra hele brylluppet.
Har du nogle gode råd til fremtidige brude og gomme, der planlægger et bryllup?
Start tidligt, sæt et klart budget (det gjorde vi ikke; det har en tendens til at blive meget dyrere end forventet), og prøv at nyde kaosset.
Hvis du skulle beskrive hele bryllupsoplevelsen med ét ord, hvad ville det så være og hvorfor?
Magisk! Når jeg tænker tilbage nu, føles det helt uvirkeligt, at det var vores bryllup.









































