
VANBRUUN guide
Save the date & Bryllupsinvitationer
Hvad er forskellen mellem et Save The Date-kort og en bryllupsinvitation?
Når I har besluttet jer for tid og sted for brylluppet, er det tid til sende invitationerne. Jo længere tid i forvejen, desto bedre, da I på den måde undgår, at jeres gæster laver andre planer. Et bryllup prioriteres dog ofte foran alt andet, men det er ikke sikkert, at jeres gæster tænker det samme.
Save The Date
Det er meget almindeligt at sende sine inviterede gæster et Save The Date kort, hvilket er et kort, man sender i god tid, før man sender den rigtige invitation. Et Save The Date-kort behøver kun at indeholde oplysninger, om at I skal giftes samt en dato, hvor den inviterede ikke skal love sig ud. Dette er især en god idé, hvis I planlægger at afholde bryllup i sommerferieperioden eller andre tider på året, hvor folk normalt har andre planer.

Bryllupsinvitationer
Hvis I sender Save The Date-kort, plejer vi at anbefale, at man sender dem ud ni måneder til et år før brylluppet. Herefter kan I sende den rigtige invitation med alle oplysninger ud cirka fire til seks måneder før og bede gæsterne melde tilbage senest 1-2 måneder før brylluppet, så I har god tid til at ændre planlægningen. Husk, at der altid er nogle gæster, der glemmer at melde tilbage, så lad være med at bestille mad eller andet, der ikke kan ændres dagen efter deadline.
Invitationen bør være kort, personlig og relativt formal, da gæsterne skal føle sig informeret om, hvad de kan forvente. Dette sparer jer masser af tid, da i undgår alt for mange spørgsmål, og gæsterne undgår at blive usikre i forbindelse med eksempelvis tøjvalg. Et godt råd er at forsøge at lave bryllupsinvitationen med inspiration fra den stil, I har valgt til brylluppet, for eksempel klassisk, middelalderlig eller hvad I nu vælger.
Vi foreslår, at en invitation indeholder følgende:Vi foreslår, at en invitation indeholder følgende:
Jeres navne
Sted, tid og dato
Sted, tid og dato for eventuel fest, middag eller anden sammenkomst.
Eventuel vejbeskrivelse eller anden beskrivelse, hvis overnatning eller lignende er påkrævet.
Oplysninger om brudepiger og forlover
Dresscode. Glem aldrig dette, og skriv ikke noget svært fortolkeligt, eksempelvis festtøj eller sommerfin. En dresscode bruges til at gøre det lettere for gæsterne at vælge tøj, og man undgår pinlige episoder. Dermed er et ord som festtøj eller sommerfin svært at fortolke, da fortolkningen kan variere. Læs mere om dresscode her.
Tilbagemeldelsesdato, giv gæsterne en sidste dato, hvor de skal melde tilbage, om de kommer eller ej.




























